Kr. Himmelfartsridt og Rytterfest 2019

Igen i år indbyder Nökkvi til det traditionsrige Kr. Himmelfartsridt / Orienteringsridt

Torsdag den 30. maj 2019

Ved Naturskolen, Hald Hovedgård, Ravnsbjergvej 75, 8800 Viborg

Ryttere og heste samles rideklar kl. 9:30 på lejrpladsen til holdopdeling og velkomst ved klubbens formand.

Vi deles i hold på 3-5 ekvipager. Selv om du kommer alene, skal vi nok finde et hold til dig!

Der rides i to sløjfer/ture med poster undervejs og med en samlet længde på ca. 25 km. Der vil være fælles frokost mellem de to sløjfer.

Igen i år vil der være en kortere rute med færre poster – ca. 10-15 km.

Ridtet starter kl. 10.

Arrangementer giver mulighed for optjening af klubmesterskabspoint.

Sværhedsgrad: 2-5 (holdene bestemmer selv).

HUSK madpakke. Drikkevarer kan købes til rimelige penge.

Rytterfest:
Torsdag aften, efter ridtet, er der rytterfest med god mad og musik. Underholdning under middagen er altid velkommen. Selv om dansegulvet ikke er stort, plejer der at være gang i den!!

Praktisk information:
Du kan ankomme allerede onsdag aften. Der er mulighed for overnatning i shelters eller i eget telt på Naturskolens lejrplads. Ellers kan man overnatte i pilgrimsherberget fælles sovesal med badefaciliteter på Naturskolen. Betaling for overnatning sker på stedet.

Der vil være fællesfold til hhv. hopper og vallakker med vand. Evt. separatfold skal man selv medbringe.

Tilmelding via Sporti

Priser:
Orienteringsridt: 75 kr.
Rytterfest med mad og musik: 250 kr. (spisning starter kl. 19)
Rytterfest med musik: 50 kr. (Dørene åbnes kl. 21:30).
Overnatning i herberget: 100 kr. (betales på stedet)
Morgenmad fredag: 25 kr. (skal bestilles ved tilmelding)

Vi glæder os til at se dig!

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.