Gangartskursus – EKSTRA!! Med Mette Sørensen, Stutteri Legind

Gangartskursus – EKSTRA!!
– pga den store interesse for dette kursus, prøver vi at udbyde endnu en kursusdag :-)

Nu har du chancen for at deltage i et spændende kursus på hjemmebane.

Vi har booket Mette Sørensen,
lørdag den 5. maj 2012.

Mette er uddannet af Olil Amble på Island. Hun tilrider og træner heste, samt underviser ryttere både på stutteriet og i forskellige lokalklubber. Mette og hendes mand Bo Sørensen  er ejere af Stutteri Legind på Mors (www.stutterilegind.dk).

Mette er rigtig god til hurtig at få en fornemmelse af de heste og de ryttere, som hun underviser og vil komme med brugbare redskaber til at få hesten til at gå bedst muligt i de forskellige gangarter, som hun og rytteren vurderer, at man er klar til at arbejde med. Instruktionen bliver formidlet gennem klare og logiske øvelser, som man umiddelbart kan bruge i sin videre ridning og træning.

Kurset henvender sig til alle uanset om man blot ønsker at forbedre gangarterne m.h.p. en dejlig skovtur, eller om man arbejder hen imod stævneridning.

Vi rider 2 og 2 om formiddagen i 30 min., og enkeltvis i ca. 20 min. om eftermiddagen.

Undervisningen kommer til at foregå på Ovalbanen i Havredal, hvor de fleste nok kender forholdende (fællesfold, eller plads til at sætte egen op, skurvogn, skolestue og toilet).

Vi tager selv mad og drikke med til en hyggelig fælles frokost, hvorunder Mette vil  besvare de evt. spørgsmål, som er dukket op i løbet af formiddagens ridning eller andre mere teoretiske spørgsmål.

Så skynd dig at tilmelde dig, da der kun er 12 pladser.

Pris : 350,-

Bindende tilmelding  med tlf. nr. og e-mail adr. til Lotte Aastradsen, tlf. 6021 3496 eller Kerstin Søndergaard, tlf. 2972 0213 inden d. 21. april 2012, hvorefter endeligt program lægges.