Velkommen til Nökkvi’s føl og plag show 2012
Lørdag den 11. August 2012 fra kl. 9.00
Vi er, i Nökkvi, glade for at kunne invitere jer til årets første følshow med de kompetente dommere Kristiane Klint og Lotte Berg.
Rammerne omkring showet er Rideklubben Birken, som er beliggende Herredsvejen 3, 8832 Skals. Birken holder på dagen åben i Café Sveik, som har alt godt til ganen – både vådt og tørt – til yderst fornuftige priser.
Der inviteres føl, 1 års, 2 års og 3 års – hopper, hingste og vallakker. Hvis din hest er til salg – kan det nævnes i programmet.
Prisen er inkl. boks / spiltov: Nökkvi medlemmer kr. 280, øvrige deltagere kr. 330 for de 2 første – nr 3 og flere: Nökkvi medlemmer kr. 250 kr., øvrige kr. 300.
Tilmelding på Sporti: Link til tilmeldingsside på www.sporti.dk
Vi gør opmærksom på at der er ca. 40 bokse – ved flere tilmeldte, kan unghopper og vallakker komme til at stå i spiltov. Skriv gerne, hvis du har 2 heste der kan dele boks ☺ (prisreduktion for 2. hest ved delt boks kr. 75).
Nökkvi anbefaler, at alle deltagende heste er vaccineret (for føl bør hoppen være vaccineret) og hestepas skal medbringes.
Sidst på dagen vil der blandt alle klassevinderne blive kåret:
DAGENS ISLÆNDER
Vel mødt til en hyggelig dag i Islænderens tegn….
Hvis der er hingste-ejere, der vil vise deres hingst(e) frem i frokost pausen, er der mulighed for det – max. 5-6 stk. Henvendelse herom til Christina Husum, tlf. 2370 3042 el. mail christinahusum@gmail.com
OBS! – Hvis der mod forventning er mindre end 25 deltagere tilmeldt – vil der kun være en dommer til stede på dagen.
Sidste tilmelding er onsdag den 8. august 2012.
Mødested/startsted
Adresse: Rideklubben Birken, Herredsvejen 3, 8832 Skals, Danmark – [se kort]
Klik her for at se program for Nökkvi Føl- og plag Show!
Nökkvi Føl- og Plag show’s
HOVED-SPONSORER:
Nökkvi Føl- og Plag show’s
PRÆMIE-SPONSORER:
DM Smedie

Benny Thomsen – www.broholmheste.dk – alt i mini græs wrapballer
Alex’s murerfirma, 8781 Stenderup
e-mail: pust.hansen@mail.dk
Hestemassør Elin Houe, Suldrup
Keramiker Lisbeth Christensen, Skelhøje



















