Klosterhedetur 2014

Tid: søndag den 21. september kl. 10.30.
Sted: Vi mødes ved Maskincentralen, Fruerhøj, Hovedvejen1, 7620 Lemvig

Klosterhede og Kronhede er statsskov, beliggende mellem Holstebro, Struer og Lemvig. Arealet er ca. 67 km2. Flynder Å deler Klosterheden og Kronheden. Der er en meget varieret og smuk natur med en forskelligartet beplantning og mange vandløb og søer.

Det bliver en rolig tur med skridt, trav og tölt. Vi forestiller os en heldagstur, afhængig af vejret. Efter et par timers ridning er der frokostpause, hvor medbragt mad og drikke nydes.

Kørselsvejledning: Kør via Holstebro. Fra Holstebro køres af Vilhelmsborgvej mod Lemvig, vej nr. 521, gennem Linde. Et par km efter Linde drejes til højre af Klosterhedevej, vejskilt mod Gudum, ca. 2 km, herefter til venstre af Gl. Landevej ca 2 km, så kommer man til skovfogedboligen Fruerhøj, der har adresse Hovedvejen 1, men med tre indkørsler fra Gl. Landevej. Der skal køres ind af den tredje, vi sætter et TRAILER-P skilt op. Følg vejen bagved skovfogedboligen videre frem til Maskincentralen. Det er vigtigt at følge denne kørselsvejledning. Bruges GPS eller lign., så anvises veje, hvor motortrafik ikke er tilladt, og man risikerer en bøde.

Max 20 deltagere – først til mølle princip. Tilmelding i perioden 14. – 19. september, på sms 5121 3339 eller mail terjehansen@live.dk Spørgsmål kan rettes til Inger Margrethe på 5121 3339 i samme periode.

Hestevrinsk og mange hilsner Terje og Inger Margrethe