Hubertus jagt 1. november 2015

Tid: d. 1. november 2015, kl. 10.00

Sted: Else Ravn, Papsøvej 8, Hvam, 8620 Kjellerup

Pris: kr. 25 til forplejning

Tilmelding: Senest 29. oktober 2015– til Else– tlf. 60248896 el. elseravn@ofir.dk

Vi mødes til denne traditionsrige Nökkvi tur. I år rider vi både på spring i Stendal plantage– og alrid forhindringerne i Ulvedal. Kom og nyd at skoven er trukket i efterårspragten. Vi håber at kunne lade jagthornene gjalde som starten på en dejlig dag!
Turen varer ca. 3 timer.

Alle kan deltage, og ønsker man ikke at springe, er der mulighed for at ride ved siden af springene. For at ride opløb skal man dog have passeret alle spring. De der har valgt ”blot” at ride turen, er derfor henvist til at være heppekor på målstregen! I opløbet rides der om (ud over æren naturligvis) hubertskæden, samt ”næstsidste-rytter-uret”.

Der er naturligvis indlagt pause undervejs, hvor der kan købes forfriskninger, og efter ridtet, er der varm suppe til alle (også evt. tilskuere, hvis de har meldt sig til).

Vel mødt til en tur i efterårsskoven!

Kørselsvejledning…

Kommer man på hovedvej a13 drejer man ind af Papsøvej, overfor Hvam resteplads, og fortsætter ind i skoven.. Inde i skoven drejer man til højre ad første vej, Kokhusvej 8.. For enden af vejen bor jeg..

Kommer man på Ulvedalsvej drejer man ind af Stendalvej ved Skræ… Fortsætter ind i skoven og rundt om Stendalgård, den skal være på højre hånd hele tiden, fortsæt forbi marken, drej til venstre ad Kokhusvej. For enden af vejen bor jeg.. / Else

Papsøvej8_kort