Kællingetur 2023

Hej alle I skønne Nökkvi-Kvinder

Anette A og Ruth synes stadig, at kællinger betyder kære søde dejlige damer og mener fortsat, at disse er primitivt anlagt. Og det der med at spise i det fri og sove under åben himmel er jo gået rigtig godt de sidste mange år. Derfor vil vi gerne gentage successen, og for 10. gang indbyde til en hyggelig kællingetur

bill_kællingetur_20023

Ud i det grønne den 26.-27. august 2023

Vi mødes på Skelhøjevej 21, 8800 Viborg (ved Anette Ravn) kl. 9.30, så vi kan være klar til at ride ud kl. 10.00.

Vi rider en hyggelig tur i et tempo, hvor alle føler sig trygge, og med indlagte pauser plus en frokostpause, hvor vi spiser vores medbragte klemmer.

Vi forventer at være tilbage sidst på eftermiddagen, hvor vi umiddelbart efter hjemkomst og afsadling hygger os, indtil aftensmaden bliver serveret. Bagefter tager vi os nogle hyggelige timer ved lejrbålet. Vi anbefaler at du lader hesten blive – eller få nogen til at hente den.

Overnatning sker i fælles sovesal eller i medbragt telt. For hesten er der mulighed for fællesfold – eller du kan lave din egen fold i folden.

Næste morgen serveres der morgenmad, hvorefter vi pakker sammen.

Prisen for hele herligheden er 150 kr.

Medbring selv:
Service og bestik, drikkevarer, sovepose, liggeunderlag, evt. telt, og evt. foldmateriale, proviant til hesten og

Godt Humør!

Minimum alder på en kælling er 40 år og deltagerantal er max. 15, så det er først til mølle!

Tilmelding – senest den 18. august – skal ske til:

Ruth Flammild 29 92 22 02 – ruth@flammild.dk

Tilmeldingen er først endeligt registreret, når vi har modtaget deltagergebyret.

Vi glæder os til at se dig til en dejlig ride- og hyggedag

Anette og Ruth

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet, Rideture. Bogmærk permalinket.