Yoga for ryttere

Torsdag d. 30. jan. 19.00-20.15 i klubhuset.

Pris: 100 kr.

Tilmelding til Connie Nordkvist på 24 80 44 04 eller via opslag på facebook.

Underviser, Trine Qvortrup Moltzen, præsenterer sig selv således:

Jeg er uddannet yogainstruktør i 2014 og underviser ugentligt flere forskellige hold blandt andet på aftenskole ved LOF midtjylland og fitnessmentor.dk.

Jeg har aldrig selv redet, men er meget bevidst om, at fordelingen af kropsvægt, styrke og ensartethed i benenes muskler alle er essentielle komponenter for de kommandoer du kan give din hest, så den er tryg med dig på sin ryg.

Man kan gøre meget med yoga både på styrke, smidighed, balance og bevidstheden om kroppens forskellige tonus. Desuden fylder opmærksomhed omkring åndedrættet meget i yoga og er aldeles vigtig for mig i min undervisning. Det at kunne regulere og kontrollere vejrtrækningen gennem bevidsthed, har stor og mærkbar betydning for din egen indre tilstand og dermed også for kommunikationen med din hest.

 

Dette indlæg blev udgivet i Kurser- og foredrag. Bogmærk permalinket.