Økodag i Havredal 2024

Søndag den 14. April 2024

ØKODAG er køernes årlige festdag, hvor de bliver lukket på græs efter en vinter i stalden. Det har egentlig ikke så meget med islandske heste at gøre – og så alligevel!

I over 26 år har Nökkvi og Havredal Praktiske Uddannelser arbejdet sammen. Dengang blev banen etableret på det, der dengang hed Havredal Gl. Skole. Gennem alle årene har klubbens medlemmer haft glæde af at komme på banen og vi har haft mulighed for at låne vand, strøm og lokaler til foredrag, generalforsamlinger, frokost på kurserne, toiletter ved stævnerne og alt muligt andet! Skolen sætter pris på at vi kommer og “forstyrrer” elevernes cirkler og er med til at øve deres sociale færdigheder, så det er et samarbejde vi alle har glæde af.

De senere år har Nökkvi også haft en stor rolle når skolen afholder den årlige ØKODAG. Vi har de tidligere år givet trækketure til nogle af de mange børn, der er ude for at se “køerne danse”.

Desværre har det de sidste par år være svært at samle så mange heste, som der er brug for. I stedet for eller som alternativ, hvis ikke der kommer heste nok, så står hestene på folde, hvor børnene så kan komme til dem. Her kan man klappe, strigle og kæle med dem. Der er pause mellem kl. 12-13 – hvor alle deltagerne får vand, kaffe og en sandwich.

Det er en god lejlighed til at få præsenteret vores dejlige heste – og måske få en snak med tilskuerne, om hvordan og hvorfor hestene reagerer som de gør, hvis folk møder os i skoven og i trafikken.

Vi håber, at I medlemmer også i år vil hjælpe klubben på Økodag – kom med din hest/heste og få en hyggelig klubdag – der er plads til alle!

Tilmelding til formand Søren Møller på tlf. 21 25 26 58

Dette indlæg blev udgivet i Aktivitet. Bogmærk permalinket.